Tønder - Danmarks & ældste by med officiel stadsret. Marskens hovedstad har til alletider været en driftig handelsby, og købstadsrettighederne blev tildelt byen allerede i 1243. Mellem middelalder og renæssance havde Tønder stor betydning som havneby og udskibningssted for stude og heste. En gammel Tønderbo fortæller."Natvægterne i Tønder by var skikkelige folk. De passede på borgerne og til deres udstyr hørte messinghorn, som de kunne blæse alarm i og naturligvis en morgenstjerne. En af deres opgaver var bl.a. at overvåge, at byens mange beværtninger ( der var over 80 plus en del bryggerier, men det er en anden historie ) lukkede til tiden, og denne betroede opgave gav altid en grog hist og her. Når dette arbejde ud på natten var færdig, samledes vægterne i sommertiden under den gamle lind ved klosterbageren ( idag torvecafeen på torvet i Tønder ) og fik sig en lille blund. Det vidste bagerdrengene, der arbejdede i kælderen lige nedenfor, hvor vægterne sad, og når de kunne se deres snit til det, krøb de ud gennem kældervinduerne og fyldte vægternes horn med dejg. Vægterne var besindige folk, der forstod at holde ro. Kun sjældent var de indblandet i slagsmål o. l., men de blev ofte drillet ikke blot af bagerdrengene, men også af seminaristerne, der ikke gik af vejen for en god spøg, som oftest blev gouteret af hele byen." ( kilde: ukendt avisartikkel fra Lokal historisk arkiv i Tønder ) Der var 4 vægtere i Tønder by ved fredstid og mere end 8 ved krigstid eller stormflod. ( kilde: Lokal historisk arkiv i Tønder ) |
Her kommer mere snart! |